Tilpas din pension
Din pensionsordning skal løbende tilpasses, når der sker større ændringer i dit liv. Det er fx klogt at tage fat i Velliv, hvis du bliver gift, får børn eller flytter sammen med en kæreste.
Er du ny medarbejder?
Som ny medarbejder, der er omfattet af firmapensionsordningen mellem Teknologisk Institut og Velliv, får du automatisk en pensionsordning. Indholdet af din ordning afhænger af din ansættelse. Tag fat i HR, hvis du er i tvivl.
En pensionsordning indeholder to ben: opsparing og forsikring. Opsparing har du brug for, når du går pension, og forsikringerne skal sikre dig nu og her. Du skal ikke selv gøre noget for at få din pension og dine forsikringer. Det hele kører automatisk gennem din løn.
Book møde
Som medarbejder har du mulighed for at få et rådgivningsmøde om din pensionsordning. Du kan vælge mellem et fysisk møde og et onlinemøde. Indholdet på mødet er det samme, uanset hvilket mødetype du vælger.
Du vil modtage et bookinglink pr. email.
Personlig rådgivning
En del af pensionsordningen er personlig rådgivning, som du automatisk bliver tilbudt. På rådgivningsmødet får du kvalificerede anbefalinger med udgangspunkt i dine ønsker og behov.
Det er vigtigt, at du inden rådgivningsmødet overvejer, fx hvilken livsstil du ønsker efter arbejdslivet, dit behov for økonomisk dækning ved sygdom og død, samt hvordan din opsparing skal investeres.
Hold dig opdateret
Du kan følge med i din pensionsordning på Mit Velliv / Netpension. Her kan du se din ordning, dine indbetalinger, dit afkast og dine risikopriser m.v.
Du kan også tilmelde dig Vellivs nyhedsbrev, Nyt om Liv & Pension, hvor du kan holde dig opdateret på de seneste nyheder inden for pensionsområdet.
Tilpas din pension
Din pensionsordning skal løbende tilpasses, når der sker større ændringer i dit liv. Det er fx klogt at tage fat i Velliv, hvis du bliver gift, får børn eller flytter sammen med en kæreste.
Ændringer i dit liv har nemlig indflydelse på, hvordan dine forsikringer skal skrues sammen.